regnvand

En mælkekarton kan sagtens anvendes når man som amatør ønsker at måle hvor meget nedbør der falder over en given periode.

Skær toppen af mælkekartonen og indsæt en lineal el. lign., der så vil kunne angive, hvor meget vand der falder i mm.

Ikke særlig kønt at kigge på, men det virker. Jeg har gravet den lidt, ned efter jeg de første 3 dage har været nødsaget til at samle den op enten pga. blæst eller dyr der synes den skulle væltes om kuld i nattens løb.

En efterårsdag ved stranden

En efterårsdag ved biotopen. Vinden stod direkte ind og vandet var meget højt oppe. Det ruskede og var rigtig frisk. Man kan se at der er blevet gjort vinterklar. Broen vi hoppede i vandet fra i sommers er fjernet og tømmerflåden længere ude er også taget væk.

Jeg gik lidt i vandkanten men fandt ikke noget umiddelbart.

planter på biotop

Her er et par billeder af hvad jeg ellers så på stranden.
Det 1. er en hybenbusk. Jeg ved ikke helt hvordan jeg har det med hyben.
Jeg henviser her til et sted. hvor der står en masse om hyben. Jeg er overrasket. Den kan anvendes til så meget forskelligt og det er ikke kun bærret men også selve blomsten, der er anvendelig. Har du tid og lyst så læs teksten i det link og få et indblik i Hybenens historie og anvendelsesmuligheder.

Søstjerne

Den ene dag, hvor jeg var nede på min biotop, lå der en masse lilla små klatter skyllet op fra vandet af. Da jeg kom nærmere så jeg at det var søstjerner. Hvorfor de er skyllet i land ved jeg ikke helt, men jeg blev fristet til at se om jeg evt. kunne finde nogle levende i vandkanten og jeg var heldig. Den sad suget til en sten og var i live.

Jeg ville have den med hjem for t følge den hele dagen. Havde en formodning om at jeg ville få at se. hvordan den spiser. Jeg har læst her at den skulle være specialist i at åbne muslinger og fandt et par levende muslinger og puttede dem i spanden også.

Desværre var den ikke sulten, og jeg ville ikke holde på den i for lang tid og søsatte den igen om aftenen.

Når en søstjerne spiser evt. muslinger hæfter den sine arme fast på muslingen og åbner den for at krænge sin mave ud og ind i muslingen, hvor den fordærver denne. Det får mig sådan til at tænke på et dyr, jeg kan selvfølgelig ikke huske hvilket, der kaster opkast over sit bytte.

En søstjerne har flere forskellige slags fjender. På havbunden skal den være opmærksom på krabber og fra luften skal den passe på fugle.

Krappen på billedet er fra min biotop, den lå i vandkanten død og jeg kan ikke lade være med at spekulere på om den er død på samme måde som søstjerne jeg først lagde mærke til. Har det noget at gøre med vandet, der ændre sig i temperaturer?? Er det årstid for opskyld af døde dyr eller har der været rovdyr på spil. Måske Ida kan hjælpe??????

hyldebærsaft

Til klima/historie opgaven har jeg valgt at lave hyldebærsaft, inspireret af min influenza. Jeg har valgt at lave den som et læreplan forløb, med didaktiske overvejelser i forhold til mine dagplejebørn.

I legestuens have står der et hyldebærtræ med masser af modne hyldebær. Vi plukker disse bær og putter dem i kurven. I haven står der også et æbletræ og derfra finder vi også 4 æbler, der også skal bruges til fremstilling af hyldebærsaft.

Opskriften har jeg fundet her

Efter vi har skyllet bærrene og skrællet øblerne og skåret dem i både koger vi det.

Det var rigtigt dejligt efterfølgene at kunne smage på det vi selv har lavet og børnene viste med stolthed saften frem for forældrene. Vi har undervejs talt om hvad man ellers kan bruge hyldebær/hyldeblomsten til og næste år vil jeg klave et længere forløb med dem for at illustrere de forandringer der foregår i de forskellige årstider og at den samme ting kan have flere funktioner. Hyldebærtræet blev i gamle dage brugt til at skabe læ for de nye buske og skud.

Hyldebær saft er fuld af c vitaminer som vi især har brug for i den kolde tid vi går i møde.

"Hyldetræetlatinske navn: Sambucus nigra
Hyldebærtræet er et af vore dejligste træer, fuld af poesi og blid ynde, når det blomstre omkring midsommer med sin duftende blomster klaser, og er atter smukt når det om efteråret bugner med sine tunge blåsorte hyldebærklaser
Sort hyl er et busklignende træ med moskusduftende ved og blade. Hyldeblomster og modne hyldebær har længe været anvendt til saft, syltetøj, vin og bagværk, chutney og ketchup.
Sort hyld er blevet kaldt landbefolkningens medicinkasse pga. dens mange helsebringende anvendelses muligheder, og den indtager en stor plads i den europæiske folklore. Gennem umindelige tider er hyldesaft blevet anvendt som middel mod forkølelse, hoste og infektioner i øvre luftveje. Mange folkeminder knytter sig til sort hyld, som er almindelig i England og det nordlige Europa. I gamle dage mente man f.eks. at hyld kunne afværge ondskab, og siden tidernes morgen har hylden været genstand for almindelig hengivelse pga. dens helsebringende kraft. De modne sort bær besidder værdifulde medicinske egenskaber og bruges til at bedre eller kurere mange lidelser, f. eks. har den indkogte saft længe været et uundværligt hjertestyrkende middel , et middel mod forkølelse og hoste og et effektivt middel mod influenza, samtidig med at den har en meget kraftig immunstimulerende egenskaber. Varm hyldebærsaft eller et glas hyldebær vin lige før sengetid er en gammeldags kur mod forkølelse. Hyldebær vin drikkes mod iskias og nervesmerter. Alle dele af hyldebærtræet er anset for at være en meget værdifuld del af husapoteket, og hyldebærekstrakt betragtes også i dag som et universelt helsemiddel. Alt dette og så inden for rækkevidde for de fleste mennesker, og ved at bruge træets bær belaster man ikke klimaet, som man ville gøre under fremstilling af eks. piller mod smerter."

http://www.krystalkuglen.dk/data/1005.htm

Ler kop

Så er jeg igang med at arbejde med ler.

Damen her er at se på skolen. Hun blev lavet med bind for øjnene.

Vi fik stillet til opgave at lave en kop.

Der er flere forskellige teknikker.

biotop opdatering

Hej Alle

Tro ikke jeg har svigtet jer (og mig selv) jeg er i fuld sving med/på min biotop har rodet rundt i det lave vand for at se hvad der i øjeblikket befinder sig derr og jeg har da set lidt forskelligt. Dette kommer om ikke så længe lover jeg. Har lige skulle over min influenza hvor alt har stået lidt på lavt blus, har været fuldstændig drænet for energi, men kan mærke nu at jeg er frisk igen. Jeg samler trådene de næste par dage og i kan se frem til både billeder og didaktiske indlæg snarest :) mangler at sammenføje det så det ser ordentligt ud, og kender jeg dig ret, Mette, kunne du jo finde på at spørge mig om hvad ordentligt er og dertil kan svares så det ser ordentligt og gennemskueligt ud for mig :)
Håber i alle kigger ind i løbet af ugen, der ligger med garanti mere end et indlæg jeg har jo været, inspireret af min influenza, på hyldebær jagt..........

Kaos billeder

TEKSTOPGAVE:1. Hvilke erfaringer har du med bundne opgaver?
Jeg har gode erfaringer med bundne opgaver, hvis det er en opgave jeg ikke føler mig 100 % på hjembane på.
Hvis det er en opgave jeg føler mig tryg ved synes jeg det er fedt at få lov at løse den på min ”egen” måde. Ved at udfolde sig kreativt vil der typisk opstå nye muligheder end først forventet, hvilket jeg synes er ret sjovt.

2. Hvilke kvaliteter ser du i at bryde en bunden opgave op?
Kvaliteterne ved at bryde en bunden opgave er at resultatet ofte bliver anderledes end først forventet fordi man lader sig føre frem af en kreativ proces. Man danner sine egne erfaringer og det er det der ofte bliver lagt vægt på i det pædagogiske arbejde, eksempelvis med børn. Det er vel det moderne udtryk learning by doing. Man finder ud af hvad man selv er i stand til og opgaven lærer en meget mere om sig selv i forhold til en kreativ proces.

3. Giv et bud på andre opgaver hvor man ved at løsne formen kunne bevare ”kernen” i opgaven og fastholde det personlige udtryk (eller genskabe den personlige kvalitet)
Her kunne jeg foreslå ” at bygge et fuglehus”. Kernen i opgaven er at have en hus til fuglene, men ved at løsne formen bliver fuglehuset personligt.

Til selve kaos billedet med sting vil jeg sige at min struktur og det at det SKAL ligne noget gjorde hurtigt at det kom til at ligne noget. Efter jeg havde syet lidt med grønt så jeg et sejl for mig og derefter gjorde jeg opgaven lidt bunden for mig selv. I mine øjne må det gerne være ”pænt”, men jeg synes alligevel at jeg har haft det sjovt med opgaven.

1. indklad 5 semester

Så skete det, jeg har fået smag for friluftslivet og til alle jer der ikke troede det kunne ske vil jeg bare sige: I TOG FEJL jeg har været med til at bygge en bivuak, som jeg også overnattede i, jeg har lavet bål og mad på bål. Vi har simpelthen haft en forrygende tur og jeg lover at ligge billeder ind snarest. Jeg vil lige linke til det sted hvor vi var så jer der er interesseret kan se hvor jeg har været.
http://www.spejdernet.dk/HouensOdde.aspx?sc_lang=da Check det ud, det kan bruges i mange sammenhænge. Til alle jer der var med tak for en rigtig god tur.

5 semester

Så er startskuddet fyret af og jeg er nu på 5 semester, hvor temaet er friluftsliv.
Spændende for det er jo ikke ligefrem det jeg har beskæftiget mig mest med. Vi skal jo på tur på 1. indkald så jeg har måtte ud at låne dolk (hvad skal jeg mon snitte i??) måske en fisk eller er det fordi vi alle skal være Emil for en dag???
Det kunne jo også være som forsvar, ved angreb om natten af de vilde dyr, jeg aner det ikke men venter med spænding.
Sikkert er det at den skal bruges, for er man på besøg i naturen er det et nødvendigt redskab. Det er vel det samme som at læger altid skal rende rundt med deres stetoskoper rundt om halsen.
Jeg har dog været spejder en gang for mange år siden, det ophørte hurtigt, fordi interessen frafaldt netop fordi jeg ikke var gammel nok til at have en kniv. Jeg glæder mig til at gennemleve mine uopfyldte drømme fra min tidlige barndom.....Og så på min fødselsdag altså....

sten, sten, sten

Ja, det er nok ikke kun børnene der er blevet grebet af stenene på stranden. Det kan godt på nogen virke lidt ensporet, men der er jo bare så mange muligheder med de sten. Nu er næste projekt at lave et vindspil, men jeg overvejer at lave det ud af strandskaller skal lige først se hvad der er bedst at bore i og hvad der holder bedst.
Netop denne aktivitet på biotopen vil have udgangspunkt i det æstetiske og det musiske, jeg er allerede spændt....Også fedt at kombinere natur og værksted og det er der rig mulighved for i denne aktivitet.

På tur i haven

Så er jeg her igen.....
Ikke at jeg ikke har været her hele tiden, men måske fordi jeg nu vil prøve at samle op på sommeren aktiviteter og iagttagelser i naturen.
Jeg vil her starte med at fortælle om et forløb jeg har haft med mine dagplejebørn for et par dage siden. Ferien er slut og alle børn er begyndt stille og roligt at vende "hjem" igen efter hyggeligt samvær med mor, far og søskende. første dag efter ferien kommer der et barn med en pose blommer fra haven vi kunne spise til frugt.
Dejligt.....
Da det bliver frugt tid og vi sidder ved bordet taler vi om , hvor blommerne kommer fra og hvad man mere kan bruge blommer til en bare at spise dem som de er. Børnene er meget interesseret og især det barn der har haft dem med føler sig meget specielt i forhold til gruppen, da hun jo er grunden til denne spændende diskusion. Jeg fortæller lidt om at vi jo ikke er de eneste der godt kan lide blommer, men at eks. vores melorme også godt kan spise dem. Så de bliver fodret med blommer den dag.

Jeg taler med moren der kom med blommer senere på eftermiddagen og spurgte om vi evt. måtte besøge deres have og samle blommer, da vi gerne ville prøve at lave noget andet med blommerne (saft og grød) og selvfølgelig måtte vi det, der var jo masser af blommer.

Dagen kommer hvor vi skal på "blommejagt" og selvfølgelig renger det.....
Ingen hindring - på med støvler og regntøj og så afsted.
Børnene fik alle en pose og jeg startede med at vise dem, hvilke blommer vi kunne bruge og , hvilke dyrenene, krybene, kravlene måtte beholde, de skulle jo nødig blive sultne :) fordi vi tager det hele. ( med denne bemærkning tænker jeg på at man senere kan overføre hensyntagen i naturen i forhold til ting der ligger længere væk eks. regnskoven og de træer der bliver fældet.)

Børnene skal have den proksimale erfaring før den distale erfaring, hvilket er et af principperne for den konnotative indlæring (Piaget). Børnene forsøger at beskrive genstande, dyr og planter om de kan føle, berøre, lugte og håndtere. (Piaget og den praktiske pædagogik, David Elkin)

Blommerne blev samlet og vi gik hejm for at skylle dem og fjerne sten. Vi lavede blommegrøden, hvor jeg havde den styrende rolle samt pressede saften.

Det var bare den bedste eftermiddags frugt vi længe havde fået. Hjemmelavet blommegrød med hjemmelavet blommesaft (der var godt nok meget sukker i ) Børnene fik lidt med hjem af begge dele, som en form for dokumentation for, hvad vi havde lavet, men også fordi familien skulle smage hvad hver enkelt barn havde været med til at producere.

didaktisk forløb

Didaktisk forløb på biotop.
Eftersom stranden er blevet mit nye tilholdssted har jeg valgt at tage mine dagplejebørn med på tur flere gange i ugen. Mine iagttagelser af børnene på stranden har gjort at jeg har fokuseret meget på stenene, da det er dem de umiddelbart har vist interesse for. De kaster dem i vandet og det hænder at børnene bliver ivrige og kaster sten efter hinanden i stedet. Denne iagttagelse gør at jeg vil forsøge at vende fokus via et didaktisk forløb. Det er dette jeg vil beskrive nedenfor.

Hvad? (aktivitet og fokusområde)
Hvorfor? (Pædagogisk mål og begrundelse)
Hvordan? (metode og planlægning)
Pædagogens rolle?
Vi tager til stranden med hver vores poser og finder små sten.
Vi vil derefter lægge alle vores sten i hver vores balje med vand.
Vi vil putte stenene i en form og overhælde den med gips.


Jeg ønsker at skabe en interesse for hvad stenene kan bruges til. Børnene skal lære at ting i naturen har en værdi og kan bruges til noget. (det antropocentriske natursyn)

For at illustrere at stenene kan ændre sig i berøring med andet materiale fra naturen.

For at børnene får visualiseret det færdige resultat
Vi starter med at fortælle børnene hvad der skal ske.
Vi finder en pose hver og går til stranden.

Baljerne gøres klar, børnene skal selv hælde vand og sten i.

Formen gøres klar, børnene putter stenene i og der hældes gips i.
Skabe trygge rammer for aktiviteten, ved at fortælle hvad der skal ske.
I begyndelsesfasen skal pædagogen være den styrende, men kan trække sig tilbage under selve aktiviteten og lade børnene udfolde sig.
Igen når der skal blandes og hældes gips i formen vil pædagogen være den styrende.
Det er vigtigt at pædagogen hele tiden sætter ord på hvad hun gør og hvad børnene gør.

Målet vil være nået når børnene viser tegn på at stenene kan anvendes til andet end at kaste dem på hinanden.:)
Børnene er nysgerrige
Børnene gerne vil deltage i aktiviteten

Dokumentation er at børnene får det færdige resultat med hjem.
Læreplanernes temaer vil blive berørt som lovgivningen foreskriver. Ikke kun temaet natur men også sproget, da en af pædagogens opgaver bliver at sætte ord på alt, hvad der sker. Børnene skal deltage aktivt med at udtrykke sig verbalt.
De sociale kompetencer vil også berøres da denne aktivitet bliver lavet i en gruppe, hvor der skal gives plads til alle. Eks. under overhældning af gips vil børnene skulle vente, da der kun er en pædagog tilstede.

naturskole

Ja, hvem der dog bare havde et kamera.........
Mine børn og jeg har været på naturskolen i Sønderborg ved Sønderskoven. Jeg vil vel næsten sige at det er som at indfri målet omkring museumsopgaven vil har fået her på 3 semester. Vi starter med at få udleveret en quiz. Frederik (min søn) var helt oppe at køre man kunne jo være heldig at vinde en kikkert. (Desværre har vi sikkert ikke vundet, da vi ikke har hørt noget)
Vi ligger ud med at snitte en blyant i pil, hvor vi stikker et hul og putter en stift i. Derefter maler vi vores egen mel med forskellige kornsorter i. Vi har efterfølgende lavet vores egne boller af melet og de var fantastiske meget mere kraftige en normalt. Derefter var vi omkring et vandbassin hvor vi kunne pumpe vand i forskellige slanger (lignede cykelslanger) der så efterfølgende blev pumpet ud i en spand. Desværre var solen ikke fremme så vi fik ikke helt set hvad solen kan bruges til ki forhold til varmekilde anvendelse, men vandet havde steget et par grader kunne vi se på et termometer. Så sprang vi videre til en hård opgave. Vi skulle save vores eget stk træ for efterfølgende at kunne lave et solur. Det har vi gjort og det blev så fint. Vi fik at vide for at bibeholde det igennem regn og slud skulle det koges i sukker vand. Dette gjorede vi men desværre er det flækket alligevel.
Vi fik også muligheden for at lave kort af naturmaterialer. Vi anvendte dobbeltklæbende tape og derpå puttede vi fasanfjer som vi selv plukkede samt blomster fra naturen og sand fra stranden. De er blevet rigtig flotte.
Vi brugte meget til ved vandhullet, hvor vi bl.a fangede mange salamandere. Snobrød var der også tid til at lave. Syens egentlig selv det er rigtig hyggeligt at sodde med snobrød, men børnene mister hurtigt interessen, skulle måske prøve med pandekager og popcorn derhjemme og så om det ville ændre holdningen :)
Vi fik også mulighed for at kigge på de udstoppede dyr i deres læreværelse. Der var mange forskellige slags og havde jeg et kamera kunne jeg dokumentere det.
Vi nåede også at flette en krans til vores yderdør mens vi var der, den blev flettet i pil og jeg linker til Lenas blog for at du, hvis det har interesse, kan se andre anvendelses muligheder med pil.
Turen gik hjemad efter en hel dag (11.00 - 17.00) på naturskolen og man kan blive helt høj af hvilket læringsmiljø børnehaven og skolen har. Alt her kan overføres til andre former for læring og mange andre kompetencer i forhold til læreplaner kan udvikles dette sted. Jeg kaneks. nævne de sociale kompetencer i forhold til at det kræver min. 2 børn at save i en træstamme. Her ude kan børn/bruger virkelig lære at støtte hinanden.

melormenes videre færden

Nu jeg er igang, bliver jeg da nødt til at overraske jer alle. Mine melorme lever stadig i bedste velgående. Eftersom mn blog har været lidt stillestående er det sikkert gået mange næser forbi, men vi er blevet forældre til endnu et kuld. Helt fantastisk. Da jeg jo arbejder med dagplejebørn (0-3) har vi nu fået den faste rutine at vi, hver formiddag skal kigge lidt på billerne. De er meget fasineret af dem. I starten handlede det bare om at tvære flest mulige, men nu viser børnene et fantastisk hensyn. Dette hensyn har de videreført ude i min have så vi har på tiden bænkebiddere og mariehøns i mængder man troede var umulige. Ret sjovt for da vi startede var der ingen af os der pillede ved de "små kryb" men nu har vi fingeren i alt for at kigge lidt nærmere på dem. Dog skal det holdes på et "lavt" plan, da interessen daler så snart man bevæger sig ud i lange forklaringer om hvorfor og hvordan. Jeg ved at børnene tilegner sig en masse visuelt og ved at få lov til at pille og når vi kan sætter ord på hvad vi gør er jeg overbevist om at det hænger ved også den dag de skal videre fra mig og i børnehave hvor de så kan arbejde videre med deres erfaringer.

undersøgelse af biotop

De muslinger jeg har fundet på min biotop er blåmuslinger.
Mine børn og jeg fisker ofte efter krabber og til dette bruger vi muslingerne.
Det er ret sjovt,især nu hvor jeg kan fortælle lidt mere om krabberne. Er det en hun krabbe, hvorfor går de sidelæns osv. Her drager jeg nytte af vores tur med klassen til Esbjerg :)
Efter undersøgelser af krabbe afslutter vi altid med et krabbe væddeløb, hvilket børnene synes er sjovt.
I øjeblikket er jeg igang med min biotop 4 opgave, hvor jeg virkelig får kombineret natur og værkstedsfaget, så vent med spænding på resultatet. Bedste dokumentation er visuelt med billeder og jeg håber at mit kamera virker snarest ellers må jeg jo vise det færdige resultat på næste indkald 12- 13/6 -09
Jeg kan sige så meget at det har med sten at gøre, hvilket vel ikke er så overraskende nu når den tidligere opgave handlede lidt mere generelt om sten. Denne gang vil jeg beskrive, hvordan de rent pædagogisk kan anvendes. Også didaktisk so dont worry.

ny biotop

Eftersom jeg har været lidt sløv omkring min biotop i det sidste stykke tid, tænkte jeg at jeg måtte komme ind i kampen igen. Jeg har begået en stor fejl, nemlig at vælge et sted, hvor jeg vil have svært ved at komme som ofte som man kunne ønske. Derudover har jeg så måtte erkende at det dyreliv, der har været, ud over bænkebidere og andet kryb og kravl, har været begrænset. Derfor har jeg nu nået til en beslutning om at skifte min ”gamle” biotop ud med en ny. Som jeg tidligere har talt med Ida om har jeg nu valgt stranden som ny biotop. Dette er et sted jeg vil kunne komme hver dag og den ligger kun 5 min. fra, hvor jeg bor.
Efter et besøg på stranden har jeg fundet mange muslingeskaller. Jeg ved allerede nu at mågerne samler dem op fra stranden flyver over vejen og taber dem der, så de går i stykker for at de kan spise muslingen. En anden ting vi (min familie) bruger muslingen til er når vi skal fange krabber. Krabber hører til de tibenede krebsdyr, da den har 10 lemmer: 2 klosakse og 4 par ganglemmer. (http://da.wikipedia.org/wiki/Krabbe) Krabbers primære føde består af ådsler, men de kan også aktivt finde føde ved at fange f.eks. fisk.
Krabber løber sidelæns, fordi de er bredere, end de er lange, og derfor giver det mindre vandmodstand at løbe sidelæns end fremad. Krabber kan på grund af kroppens form løbe hurtigere sidelæns end fremad. Når krabber er nødt til at være så brede og flade, så er det for, at de hurtigt kan grave sig ned, i sandbunden. (http://da.wikipedia.org/wiki/Krabbe)
På stranden er der masse af ting at kigge på og røre ved. Der findes mange forskellige slags sten, som kan anvendes til mange ting. Jeg vil forsøge at afklare, hvilke slags sten, der er flest af på ”min” strand. For at gøre dette er jeg nødt til først at undersøge, hvilke slags sten jeg vil have mulighed for at kunne finde, derfor har jeg neden for forsøgt at beskrive flere forskellige sten typer.
Hvordan dannes stenene?
Jordens yderste del består af 6 større og en række mindre plader, som langsomt bevæger sig i forhold til hinanden. Vulkaner dannes især, hvor to plader glider fra hinanden som f.eks. på Island, og hvor to plader støder sammen f.eks. rundt om Stillehavet.
Når den smeltede stenmasse fra vulkaner størkner ved jordens overflade, kan der dannes porfyr, basalt og andre dagbjergarter. Størkner stenmassen i dybden, skabes dybbjergarter.
Hvis en plade med en oceanbund støder sammen med en plade med kontinent, glider oceanbunden ned under kontinentet. Pladerne glider mod hinanden og der sker en opvarmning og i 2030 km. Dybde kan kontinentklippen smelte. Når den smeltede stenmasse atter størkner, dannes granit, som er den mest udbredte dybbjergart. (http://da.wikipedia.org/wiki/Granit).
Når to plader støder sammen, kan der dannes foldebjerge som f.eks. Alperne og Himalaya. Dybt nede i foldebjergene kan granit omdannes til gnejs, basalt til amfibolit og sandsten til kvartsit.
Når bjerge nedbrydes, kan der aflejres sand og ler på land, i floder og i havet. Sandaflejringerne kan senere kittes sammen til sandsten.
I havet kan der aflejres kalk fra bundlevende dyr og plante og dyre plankton. Kalkaflejringerne kan senere kittes sammen til kalksten. Nede i kalkaflejringerne kan der dannes konkretioner af flint og i aflejringerne konkretioner af lerjernsten.
Man kan dele bjergarter op i flere hovedgrupper bla.:
Magmatiske bjergarter
Metamorfe bjergarter
Sedimentære bjergarter

Ved hjælp af disse opdelinger vil jeg i den kommende periode samle sten på stranden og kategoriserer dem efter ovenstående. Det bliver et spændende projekt som jeg vil forsøge at få mine børn til at hjælpe med. Jeg tror faktisk at de vil synes det kunne være spændende. Når de er kategoriseret vil jeg forsøge at finde ud af hvad de anvendes til. Granit eks. bliver jo brugt meget til haver og indkørsler.
Vigtigheden i dette er at kunne vise børn at naturen kan anvendes på alle mulige måder og netop derfor er det vigtigt at passe godt på den.
At arbejde med sten på stranden og finde ud af hvor de stammer fra og deres anvendelsesmuligheder ville være et godt projekt at lave i en børnehave evt. sfo og ud over at de har en funktion i dagens Danmark er de jo også flotte at kigge på.
Dette afsnit er taget fra en brochure fra Skov- og naturstyrelsen ved navn Sten på stranden

gruppeblog

Hovsa her er da vist lidt dødt for tiden....
Har helt glemt at henvise til denne blog hvor alle interesseret kan følge det gruppearbejde vi har omkring sommerfugle.

opdatering februar 2009

Ja, så er det blogtid igen.
Jeg har jo skiftet klasse og er nu på 4 semester.
Her skal vi som opgave reflektere over vores 2 praktik ifht. VNT. Dette er lidt svært, da jeg lige netop på denne praktik har fået merit. I stedet vil jeg forsøge at beskrive et forløb i forhold til læreplaner, hvori faget indgår.
Håber så at dette viser interesserede at jeg har tænkt på inddragelse af faget i en pædagogisk praksis.