tirsdag den 2. juni 2009

ny biotop

Eftersom jeg har været lidt sløv omkring min biotop i det sidste stykke tid, tænkte jeg at jeg måtte komme ind i kampen igen. Jeg har begået en stor fejl, nemlig at vælge et sted, hvor jeg vil have svært ved at komme som ofte som man kunne ønske. Derudover har jeg så måtte erkende at det dyreliv, der har været, ud over bænkebidere og andet kryb og kravl, har været begrænset. Derfor har jeg nu nået til en beslutning om at skifte min ”gamle” biotop ud med en ny. Som jeg tidligere har talt med Ida om har jeg nu valgt stranden som ny biotop. Dette er et sted jeg vil kunne komme hver dag og den ligger kun 5 min. fra, hvor jeg bor.
Efter et besøg på stranden har jeg fundet mange muslingeskaller. Jeg ved allerede nu at mågerne samler dem op fra stranden flyver over vejen og taber dem der, så de går i stykker for at de kan spise muslingen. En anden ting vi (min familie) bruger muslingen til er når vi skal fange krabber. Krabber hører til de tibenede krebsdyr, da den har 10 lemmer: 2 klosakse og 4 par ganglemmer. (http://da.wikipedia.org/wiki/Krabbe) Krabbers primære føde består af ådsler, men de kan også aktivt finde føde ved at fange f.eks. fisk.
Krabber løber sidelæns, fordi de er bredere, end de er lange, og derfor giver det mindre vandmodstand at løbe sidelæns end fremad. Krabber kan på grund af kroppens form løbe hurtigere sidelæns end fremad. Når krabber er nødt til at være så brede og flade, så er det for, at de hurtigt kan grave sig ned, i sandbunden. (http://da.wikipedia.org/wiki/Krabbe)
På stranden er der masse af ting at kigge på og røre ved. Der findes mange forskellige slags sten, som kan anvendes til mange ting. Jeg vil forsøge at afklare, hvilke slags sten, der er flest af på ”min” strand. For at gøre dette er jeg nødt til først at undersøge, hvilke slags sten jeg vil have mulighed for at kunne finde, derfor har jeg neden for forsøgt at beskrive flere forskellige sten typer.
Hvordan dannes stenene?
Jordens yderste del består af 6 større og en række mindre plader, som langsomt bevæger sig i forhold til hinanden. Vulkaner dannes især, hvor to plader glider fra hinanden som f.eks. på Island, og hvor to plader støder sammen f.eks. rundt om Stillehavet.
Når den smeltede stenmasse fra vulkaner størkner ved jordens overflade, kan der dannes porfyr, basalt og andre dagbjergarter. Størkner stenmassen i dybden, skabes dybbjergarter.
Hvis en plade med en oceanbund støder sammen med en plade med kontinent, glider oceanbunden ned under kontinentet. Pladerne glider mod hinanden og der sker en opvarmning og i 2030 km. Dybde kan kontinentklippen smelte. Når den smeltede stenmasse atter størkner, dannes granit, som er den mest udbredte dybbjergart. (http://da.wikipedia.org/wiki/Granit).
Når to plader støder sammen, kan der dannes foldebjerge som f.eks. Alperne og Himalaya. Dybt nede i foldebjergene kan granit omdannes til gnejs, basalt til amfibolit og sandsten til kvartsit.
Når bjerge nedbrydes, kan der aflejres sand og ler på land, i floder og i havet. Sandaflejringerne kan senere kittes sammen til sandsten.
I havet kan der aflejres kalk fra bundlevende dyr og plante og dyre plankton. Kalkaflejringerne kan senere kittes sammen til kalksten. Nede i kalkaflejringerne kan der dannes konkretioner af flint og i aflejringerne konkretioner af lerjernsten.
Man kan dele bjergarter op i flere hovedgrupper bla.:
Magmatiske bjergarter
Metamorfe bjergarter
Sedimentære bjergarter

Ved hjælp af disse opdelinger vil jeg i den kommende periode samle sten på stranden og kategoriserer dem efter ovenstående. Det bliver et spændende projekt som jeg vil forsøge at få mine børn til at hjælpe med. Jeg tror faktisk at de vil synes det kunne være spændende. Når de er kategoriseret vil jeg forsøge at finde ud af hvad de anvendes til. Granit eks. bliver jo brugt meget til haver og indkørsler.
Vigtigheden i dette er at kunne vise børn at naturen kan anvendes på alle mulige måder og netop derfor er det vigtigt at passe godt på den.
At arbejde med sten på stranden og finde ud af hvor de stammer fra og deres anvendelsesmuligheder ville være et godt projekt at lave i en børnehave evt. sfo og ud over at de har en funktion i dagens Danmark er de jo også flotte at kigge på.
Dette afsnit er taget fra en brochure fra Skov- og naturstyrelsen ved navn Sten på stranden

Ingen kommentarer: