melormenes videre færden

Nu jeg er igang, bliver jeg da nødt til at overraske jer alle. Mine melorme lever stadig i bedste velgående. Eftersom mn blog har været lidt stillestående er det sikkert gået mange næser forbi, men vi er blevet forældre til endnu et kuld. Helt fantastisk. Da jeg jo arbejder med dagplejebørn (0-3) har vi nu fået den faste rutine at vi, hver formiddag skal kigge lidt på billerne. De er meget fasineret af dem. I starten handlede det bare om at tvære flest mulige, men nu viser børnene et fantastisk hensyn. Dette hensyn har de videreført ude i min have så vi har på tiden bænkebiddere og mariehøns i mængder man troede var umulige. Ret sjovt for da vi startede var der ingen af os der pillede ved de "små kryb" men nu har vi fingeren i alt for at kigge lidt nærmere på dem. Dog skal det holdes på et "lavt" plan, da interessen daler så snart man bevæger sig ud i lange forklaringer om hvorfor og hvordan. Jeg ved at børnene tilegner sig en masse visuelt og ved at få lov til at pille og når vi kan sætter ord på hvad vi gør er jeg overbevist om at det hænger ved også den dag de skal videre fra mig og i børnehave hvor de så kan arbejde videre med deres erfaringer.

melorme med vokseværk

Ja, mine melorme lever stadig, de vokser og vokser. Nu fik jeg dem jo som små babyer, jeg tror faktisk at mine var de mindste og vi render rundt herhjemme og kan ikke forstå de ikke snart forpupper sig. ÆV men vi venter med tålmodighed og fodrer fortsat med æble og havregryn.
Har ikke taget et billede så jeg kan dokumentere, så i, kære læsere, må tro mig på mit ord...
Fortsættelse følger...........

Trivsel blandt melormene

Jeg jubler dagligt, hver morgen når jeg kan konstatere at der stadig er liv i de små kræ. Jeg er nu ovre min forkølelse og forstår nu min bedre halvdel, når han beder mig fjerne dem fra stuen. De lugter altså!!!!!
Nu har de fået deres eget sted og heldigvis er de stadig i bevægelse. Frederik og Cathrine kan ikke forstå, hvorfor der endnu ikke er kommet biller, men så måtte jeg jo også lige forklare at jeg jo fik de MINDSTE på hele holdet, så det tager sin tid. Sjovt nok førte den snak hen på, hvor længe elefanter bærer på deres unger og vi blev enige om at der jo nok ikke ville gå så lang tid.
Vi har været i Randers for at besøge familien så vi tog selvfølgelig i Randers Regnsko, hvor vi altid lige skal sætte vores ben. Vi fik fat i en dyrepasser og fik lidt fif omkring melorme. Den måde de "passer" dem på minder lidt om burhøns. Det var nogle store fede nogen, sikkert med masser af næring til de trængende, der sætter tænderne i sådan noget.
Nå men lidt om livets gang hos Prik og Stribe (melormene) som vores børn har taget til sig som var det en kær lille hundehvalp.

Melormene og deres liv/udvikling

Ja, så er det jo i gang med de kære små.
Jeg kom hjem fra seminar og vidste at der da i det mindste var to derhjemme der ville synes dette var spændende. Her har de tigget og plaget om kæledyr så længe jeg kan huske og nu har de dem.
Det første jeg gjorde da jeg kom hjem, var at finde et passende hjem til melormene. Dernæst lidt pottemuld og så ind i stuen for at jorden ville have en passende temperatur.
Frederik og Cathrine (mine børn) hjalp med at putte melormene i glasskålen og dernæst skulle de have lidt at spise. Vi gav dem lidt æble og noget havregryn. HM så sidder vi bare og kigger på dyrene og lidt efter har de gravet sig ned i jorden så nu kan vi ikke finde dem. Har vi puttet for meget jord i???
Hov hvad sker der..... Et stk. havregryn bevæger sig så lidt liv er der da........