fredag den 29. august 2008

Melormene og deres liv/udvikling

Ja, så er det jo i gang med de kære små.
Jeg kom hjem fra seminar og vidste at der da i det mindste var to derhjemme der ville synes dette var spændende. Her har de tigget og plaget om kæledyr så længe jeg kan huske og nu har de dem.
Det første jeg gjorde da jeg kom hjem, var at finde et passende hjem til melormene. Dernæst lidt pottemuld og så ind i stuen for at jorden ville have en passende temperatur.
Frederik og Cathrine (mine børn) hjalp med at putte melormene i glasskålen og dernæst skulle de have lidt at spise. Vi gav dem lidt æble og noget havregryn. HM så sidder vi bare og kigger på dyrene og lidt efter har de gravet sig ned i jorden så nu kan vi ikke finde dem. Har vi puttet for meget jord i???
Hov hvad sker der..... Et stk. havregryn bevæger sig så lidt liv er der da........