Jeg jubler dagligt, hver morgen når jeg kan konstatere at der stadig er liv i de små kræ. Jeg er nu ovre min forkølelse og forstår nu min bedre halvdel, når han beder mig fjerne dem fra stuen. De lugter altså!!!!!
Nu har de fået deres eget sted og heldigvis er de stadig i bevægelse. Frederik og Cathrine kan ikke forstå, hvorfor der endnu ikke er kommet biller, men så måtte jeg jo også lige forklare at jeg jo fik de MINDSTE på hele holdet, så det tager sin tid. Sjovt nok førte den snak hen på, hvor længe elefanter bærer på deres unger og vi blev enige om at der jo nok ikke ville gå så lang tid.
Vi har været i Randers for at besøge familien så vi tog selvfølgelig i Randers Regnsko, hvor vi altid lige skal sætte vores ben. Vi fik fat i en dyrepasser og fik lidt fif omkring melorme. Den måde de "passer" dem på minder lidt om burhøns. Det var nogle store fede nogen, sikkert med masser af næring til de trængende, der sætter tænderne i sådan noget.
Nå men lidt om livets gang hos Prik og Stribe (melormene) som vores børn har taget til sig som var det en kær lille hundehvalp.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar