Didaktisk forløb på biotop.
Eftersom stranden er blevet mit nye tilholdssted har jeg valgt at tage mine dagplejebørn med på tur flere gange i ugen. Mine iagttagelser af børnene på stranden har gjort at jeg har fokuseret meget på stenene, da det er dem de umiddelbart har vist interesse for. De kaster dem i vandet og det hænder at børnene bliver ivrige og kaster sten efter hinanden i stedet. Denne iagttagelse gør at jeg vil forsøge at vende fokus via et didaktisk forløb. Det er dette jeg vil beskrive nedenfor.
Hvad? (aktivitet og fokusområde)
Hvorfor? (Pædagogisk mål og begrundelse)
Hvordan? (metode og planlægning)
Pædagogens rolle?
Vi tager til stranden med hver vores poser og finder små sten.
Vi vil derefter lægge alle vores sten i hver vores balje med vand.
Vi vil putte stenene i en form og overhælde den med gips.
Jeg ønsker at skabe en interesse for hvad stenene kan bruges til. Børnene skal lære at ting i naturen har en værdi og kan bruges til noget. (det antropocentriske natursyn)
For at illustrere at stenene kan ændre sig i berøring med andet materiale fra naturen.
For at børnene får visualiseret det færdige resultat
Vi starter med at fortælle børnene hvad der skal ske.
Vi finder en pose hver og går til stranden.
Baljerne gøres klar, børnene skal selv hælde vand og sten i.
Formen gøres klar, børnene putter stenene i og der hældes gips i.
Skabe trygge rammer for aktiviteten, ved at fortælle hvad der skal ske.
I begyndelsesfasen skal pædagogen være den styrende, men kan trække sig tilbage under selve aktiviteten og lade børnene udfolde sig.
Igen når der skal blandes og hældes gips i formen vil pædagogen være den styrende.
Det er vigtigt at pædagogen hele tiden sætter ord på hvad hun gør og hvad børnene gør.
Målet vil være nået når børnene viser tegn på at stenene kan anvendes til andet end at kaste dem på hinanden.:)
Børnene er nysgerrige
Børnene gerne vil deltage i aktiviteten
Dokumentation er at børnene får det færdige resultat med hjem.
Læreplanernes temaer vil blive berørt som lovgivningen foreskriver. Ikke kun temaet natur men også sproget, da en af pædagogens opgaver bliver at sætte ord på alt, hvad der sker. Børnene skal deltage aktivt med at udtrykke sig verbalt.
De sociale kompetencer vil også berøres da denne aktivitet bliver lavet i en gruppe, hvor der skal gives plads til alle. Eks. under overhældning af gips vil børnene skulle vente, da der kun er en pædagog tilstede.
tirsdag den 16. juni 2009
fredag den 12. juni 2009
naturskole
Ja, hvem der dog bare havde et kamera.........
Mine børn og jeg har været på naturskolen i Sønderborg ved Sønderskoven. Jeg vil vel næsten sige at det er som at indfri målet omkring museumsopgaven vil har fået her på 3 semester. Vi starter med at få udleveret en quiz. Frederik (min søn) var helt oppe at køre man kunne jo være heldig at vinde en kikkert. (Desværre har vi sikkert ikke vundet, da vi ikke har hørt noget)
Vi ligger ud med at snitte en blyant i pil, hvor vi stikker et hul og putter en stift i. Derefter maler vi vores egen mel med forskellige kornsorter i. Vi har efterfølgende lavet vores egne boller af melet og de var fantastiske meget mere kraftige en normalt. Derefter var vi omkring et vandbassin hvor vi kunne pumpe vand i forskellige slanger (lignede cykelslanger) der så efterfølgende blev pumpet ud i en spand. Desværre var solen ikke fremme så vi fik ikke helt set hvad solen kan bruges til ki forhold til varmekilde anvendelse, men vandet havde steget et par grader kunne vi se på et termometer. Så sprang vi videre til en hård opgave. Vi skulle save vores eget stk træ for efterfølgende at kunne lave et solur. Det har vi gjort og det blev så fint. Vi fik at vide for at bibeholde det igennem regn og slud skulle det koges i sukker vand. Dette gjorede vi men desværre er det flækket alligevel.
Vi fik også muligheden for at lave kort af naturmaterialer. Vi anvendte dobbeltklæbende tape og derpå puttede vi fasanfjer som vi selv plukkede samt blomster fra naturen og sand fra stranden. De er blevet rigtig flotte.
Vi brugte meget til ved vandhullet, hvor vi bl.a fangede mange salamandere. Snobrød var der også tid til at lave. Syens egentlig selv det er rigtig hyggeligt at sodde med snobrød, men børnene mister hurtigt interessen, skulle måske prøve med pandekager og popcorn derhjemme og så om det ville ændre holdningen :)
Vi fik også mulighed for at kigge på de udstoppede dyr i deres læreværelse. Der var mange forskellige slags og havde jeg et kamera kunne jeg dokumentere det.
Vi nåede også at flette en krans til vores yderdør mens vi var der, den blev flettet i pil og jeg linker til Lenas blog for at du, hvis det har interesse, kan se andre anvendelses muligheder med pil.
Turen gik hjemad efter en hel dag (11.00 - 17.00) på naturskolen og man kan blive helt høj af hvilket læringsmiljø børnehaven og skolen har. Alt her kan overføres til andre former for læring og mange andre kompetencer i forhold til læreplaner kan udvikles dette sted. Jeg kaneks. nævne de sociale kompetencer i forhold til at det kræver min. 2 børn at save i en træstamme. Her ude kan børn/bruger virkelig lære at støtte hinanden.
Mine børn og jeg har været på naturskolen i Sønderborg ved Sønderskoven. Jeg vil vel næsten sige at det er som at indfri målet omkring museumsopgaven vil har fået her på 3 semester. Vi starter med at få udleveret en quiz. Frederik (min søn) var helt oppe at køre man kunne jo være heldig at vinde en kikkert. (Desværre har vi sikkert ikke vundet, da vi ikke har hørt noget)
Vi ligger ud med at snitte en blyant i pil, hvor vi stikker et hul og putter en stift i. Derefter maler vi vores egen mel med forskellige kornsorter i. Vi har efterfølgende lavet vores egne boller af melet og de var fantastiske meget mere kraftige en normalt. Derefter var vi omkring et vandbassin hvor vi kunne pumpe vand i forskellige slanger (lignede cykelslanger) der så efterfølgende blev pumpet ud i en spand. Desværre var solen ikke fremme så vi fik ikke helt set hvad solen kan bruges til ki forhold til varmekilde anvendelse, men vandet havde steget et par grader kunne vi se på et termometer. Så sprang vi videre til en hård opgave. Vi skulle save vores eget stk træ for efterfølgende at kunne lave et solur. Det har vi gjort og det blev så fint. Vi fik at vide for at bibeholde det igennem regn og slud skulle det koges i sukker vand. Dette gjorede vi men desværre er det flækket alligevel.
Vi fik også muligheden for at lave kort af naturmaterialer. Vi anvendte dobbeltklæbende tape og derpå puttede vi fasanfjer som vi selv plukkede samt blomster fra naturen og sand fra stranden. De er blevet rigtig flotte.
Vi brugte meget til ved vandhullet, hvor vi bl.a fangede mange salamandere. Snobrød var der også tid til at lave. Syens egentlig selv det er rigtig hyggeligt at sodde med snobrød, men børnene mister hurtigt interessen, skulle måske prøve med pandekager og popcorn derhjemme og så om det ville ændre holdningen :)
Vi fik også mulighed for at kigge på de udstoppede dyr i deres læreværelse. Der var mange forskellige slags og havde jeg et kamera kunne jeg dokumentere det.
Vi nåede også at flette en krans til vores yderdør mens vi var der, den blev flettet i pil og jeg linker til Lenas blog for at du, hvis det har interesse, kan se andre anvendelses muligheder med pil.
Turen gik hjemad efter en hel dag (11.00 - 17.00) på naturskolen og man kan blive helt høj af hvilket læringsmiljø børnehaven og skolen har. Alt her kan overføres til andre former for læring og mange andre kompetencer i forhold til læreplaner kan udvikles dette sted. Jeg kaneks. nævne de sociale kompetencer i forhold til at det kræver min. 2 børn at save i en træstamme. Her ude kan børn/bruger virkelig lære at støtte hinanden.
tirsdag den 2. juni 2009
melormenes videre færden
Nu jeg er igang, bliver jeg da nødt til at overraske jer alle. Mine melorme lever stadig i bedste velgående. Eftersom mn blog har været lidt stillestående er det sikkert gået mange næser forbi, men vi er blevet forældre til endnu et kuld. Helt fantastisk. Da jeg jo arbejder med dagplejebørn (0-3) har vi nu fået den faste rutine at vi, hver formiddag skal kigge lidt på billerne. De er meget fasineret af dem. I starten handlede det bare om at tvære flest mulige, men nu viser børnene et fantastisk hensyn. Dette hensyn har de videreført ude i min have så vi har på tiden bænkebiddere og mariehøns i mængder man troede var umulige. Ret sjovt for da vi startede var der ingen af os der pillede ved de "små kryb" men nu har vi fingeren i alt for at kigge lidt nærmere på dem. Dog skal det holdes på et "lavt" plan, da interessen daler så snart man bevæger sig ud i lange forklaringer om hvorfor og hvordan. Jeg ved at børnene tilegner sig en masse visuelt og ved at få lov til at pille og når vi kan sætter ord på hvad vi gør er jeg overbevist om at det hænger ved også den dag de skal videre fra mig og i børnehave hvor de så kan arbejde videre med deres erfaringer.
undersøgelse af biotop
De muslinger jeg har fundet på min biotop er blåmuslinger.
Mine børn og jeg fisker ofte efter krabber og til dette bruger vi muslingerne.
Det er ret sjovt,især nu hvor jeg kan fortælle lidt mere om krabberne. Er det en hun krabbe, hvorfor går de sidelæns osv. Her drager jeg nytte af vores tur med klassen til Esbjerg :)
Efter undersøgelser af krabbe afslutter vi altid med et krabbe væddeløb, hvilket børnene synes er sjovt.
I øjeblikket er jeg igang med min biotop 4 opgave, hvor jeg virkelig får kombineret natur og værkstedsfaget, så vent med spænding på resultatet. Bedste dokumentation er visuelt med billeder og jeg håber at mit kamera virker snarest ellers må jeg jo vise det færdige resultat på næste indkald 12- 13/6 -09
Jeg kan sige så meget at det har med sten at gøre, hvilket vel ikke er så overraskende nu når den tidligere opgave handlede lidt mere generelt om sten. Denne gang vil jeg beskrive, hvordan de rent pædagogisk kan anvendes. Også didaktisk so dont worry.
Mine børn og jeg fisker ofte efter krabber og til dette bruger vi muslingerne.
Det er ret sjovt,især nu hvor jeg kan fortælle lidt mere om krabberne. Er det en hun krabbe, hvorfor går de sidelæns osv. Her drager jeg nytte af vores tur med klassen til Esbjerg :)
Efter undersøgelser af krabbe afslutter vi altid med et krabbe væddeløb, hvilket børnene synes er sjovt.
I øjeblikket er jeg igang med min biotop 4 opgave, hvor jeg virkelig får kombineret natur og værkstedsfaget, så vent med spænding på resultatet. Bedste dokumentation er visuelt med billeder og jeg håber at mit kamera virker snarest ellers må jeg jo vise det færdige resultat på næste indkald 12- 13/6 -09
Jeg kan sige så meget at det har med sten at gøre, hvilket vel ikke er så overraskende nu når den tidligere opgave handlede lidt mere generelt om sten. Denne gang vil jeg beskrive, hvordan de rent pædagogisk kan anvendes. Også didaktisk so dont worry.
ny biotop
Eftersom jeg har været lidt sløv omkring min biotop i det sidste stykke tid, tænkte jeg at jeg måtte komme ind i kampen igen. Jeg har begået en stor fejl, nemlig at vælge et sted, hvor jeg vil have svært ved at komme som ofte som man kunne ønske. Derudover har jeg så måtte erkende at det dyreliv, der har været, ud over bænkebidere og andet kryb og kravl, har været begrænset. Derfor har jeg nu nået til en beslutning om at skifte min ”gamle” biotop ud med en ny. Som jeg tidligere har talt med Ida om har jeg nu valgt stranden som ny biotop. Dette er et sted jeg vil kunne komme hver dag og den ligger kun 5 min. fra, hvor jeg bor.
Efter et besøg på stranden har jeg fundet mange muslingeskaller. Jeg ved allerede nu at mågerne samler dem op fra stranden flyver over vejen og taber dem der, så de går i stykker for at de kan spise muslingen. En anden ting vi (min familie) bruger muslingen til er når vi skal fange krabber. Krabber hører til de tibenede krebsdyr, da den har 10 lemmer: 2 klosakse og 4 par ganglemmer. (http://da.wikipedia.org/wiki/Krabbe) Krabbers primære føde består af ådsler, men de kan også aktivt finde føde ved at fange f.eks. fisk.
Krabber løber sidelæns, fordi de er bredere, end de er lange, og derfor giver det mindre vandmodstand at løbe sidelæns end fremad. Krabber kan på grund af kroppens form løbe hurtigere sidelæns end fremad. Når krabber er nødt til at være så brede og flade, så er det for, at de hurtigt kan grave sig ned, i sandbunden. (http://da.wikipedia.org/wiki/Krabbe)
På stranden er der masse af ting at kigge på og røre ved. Der findes mange forskellige slags sten, som kan anvendes til mange ting. Jeg vil forsøge at afklare, hvilke slags sten, der er flest af på ”min” strand. For at gøre dette er jeg nødt til først at undersøge, hvilke slags sten jeg vil have mulighed for at kunne finde, derfor har jeg neden for forsøgt at beskrive flere forskellige sten typer.
Hvordan dannes stenene?
Jordens yderste del består af 6 større og en række mindre plader, som langsomt bevæger sig i forhold til hinanden. Vulkaner dannes især, hvor to plader glider fra hinanden som f.eks. på Island, og hvor to plader støder sammen f.eks. rundt om Stillehavet.
Når den smeltede stenmasse fra vulkaner størkner ved jordens overflade, kan der dannes porfyr, basalt og andre dagbjergarter. Størkner stenmassen i dybden, skabes dybbjergarter.
Hvis en plade med en oceanbund støder sammen med en plade med kontinent, glider oceanbunden ned under kontinentet. Pladerne glider mod hinanden og der sker en opvarmning og i 2030 km. Dybde kan kontinentklippen smelte. Når den smeltede stenmasse atter størkner, dannes granit, som er den mest udbredte dybbjergart. (http://da.wikipedia.org/wiki/Granit).
Når to plader støder sammen, kan der dannes foldebjerge som f.eks. Alperne og Himalaya. Dybt nede i foldebjergene kan granit omdannes til gnejs, basalt til amfibolit og sandsten til kvartsit.
Når bjerge nedbrydes, kan der aflejres sand og ler på land, i floder og i havet. Sandaflejringerne kan senere kittes sammen til sandsten.
I havet kan der aflejres kalk fra bundlevende dyr og plante og dyre plankton. Kalkaflejringerne kan senere kittes sammen til kalksten. Nede i kalkaflejringerne kan der dannes konkretioner af flint og i aflejringerne konkretioner af lerjernsten.
Man kan dele bjergarter op i flere hovedgrupper bla.:
Magmatiske bjergarter
Metamorfe bjergarter
Sedimentære bjergarter
Ved hjælp af disse opdelinger vil jeg i den kommende periode samle sten på stranden og kategoriserer dem efter ovenstående. Det bliver et spændende projekt som jeg vil forsøge at få mine børn til at hjælpe med. Jeg tror faktisk at de vil synes det kunne være spændende. Når de er kategoriseret vil jeg forsøge at finde ud af hvad de anvendes til. Granit eks. bliver jo brugt meget til haver og indkørsler.
Vigtigheden i dette er at kunne vise børn at naturen kan anvendes på alle mulige måder og netop derfor er det vigtigt at passe godt på den.
At arbejde med sten på stranden og finde ud af hvor de stammer fra og deres anvendelsesmuligheder ville være et godt projekt at lave i en børnehave evt. sfo og ud over at de har en funktion i dagens Danmark er de jo også flotte at kigge på.
Dette afsnit er taget fra en brochure fra Skov- og naturstyrelsen ved navn Sten på stranden
Efter et besøg på stranden har jeg fundet mange muslingeskaller. Jeg ved allerede nu at mågerne samler dem op fra stranden flyver over vejen og taber dem der, så de går i stykker for at de kan spise muslingen. En anden ting vi (min familie) bruger muslingen til er når vi skal fange krabber. Krabber hører til de tibenede krebsdyr, da den har 10 lemmer: 2 klosakse og 4 par ganglemmer. (http://da.wikipedia.org/wiki/Krabbe) Krabbers primære føde består af ådsler, men de kan også aktivt finde føde ved at fange f.eks. fisk.
Krabber løber sidelæns, fordi de er bredere, end de er lange, og derfor giver det mindre vandmodstand at løbe sidelæns end fremad. Krabber kan på grund af kroppens form løbe hurtigere sidelæns end fremad. Når krabber er nødt til at være så brede og flade, så er det for, at de hurtigt kan grave sig ned, i sandbunden. (http://da.wikipedia.org/wiki/Krabbe)
På stranden er der masse af ting at kigge på og røre ved. Der findes mange forskellige slags sten, som kan anvendes til mange ting. Jeg vil forsøge at afklare, hvilke slags sten, der er flest af på ”min” strand. For at gøre dette er jeg nødt til først at undersøge, hvilke slags sten jeg vil have mulighed for at kunne finde, derfor har jeg neden for forsøgt at beskrive flere forskellige sten typer.
Hvordan dannes stenene?
Jordens yderste del består af 6 større og en række mindre plader, som langsomt bevæger sig i forhold til hinanden. Vulkaner dannes især, hvor to plader glider fra hinanden som f.eks. på Island, og hvor to plader støder sammen f.eks. rundt om Stillehavet.
Når den smeltede stenmasse fra vulkaner størkner ved jordens overflade, kan der dannes porfyr, basalt og andre dagbjergarter. Størkner stenmassen i dybden, skabes dybbjergarter.
Hvis en plade med en oceanbund støder sammen med en plade med kontinent, glider oceanbunden ned under kontinentet. Pladerne glider mod hinanden og der sker en opvarmning og i 2030 km. Dybde kan kontinentklippen smelte. Når den smeltede stenmasse atter størkner, dannes granit, som er den mest udbredte dybbjergart. (http://da.wikipedia.org/wiki/Granit).
Når to plader støder sammen, kan der dannes foldebjerge som f.eks. Alperne og Himalaya. Dybt nede i foldebjergene kan granit omdannes til gnejs, basalt til amfibolit og sandsten til kvartsit.
Når bjerge nedbrydes, kan der aflejres sand og ler på land, i floder og i havet. Sandaflejringerne kan senere kittes sammen til sandsten.
I havet kan der aflejres kalk fra bundlevende dyr og plante og dyre plankton. Kalkaflejringerne kan senere kittes sammen til kalksten. Nede i kalkaflejringerne kan der dannes konkretioner af flint og i aflejringerne konkretioner af lerjernsten.
Man kan dele bjergarter op i flere hovedgrupper bla.:
Magmatiske bjergarter
Metamorfe bjergarter
Sedimentære bjergarter
Ved hjælp af disse opdelinger vil jeg i den kommende periode samle sten på stranden og kategoriserer dem efter ovenstående. Det bliver et spændende projekt som jeg vil forsøge at få mine børn til at hjælpe med. Jeg tror faktisk at de vil synes det kunne være spændende. Når de er kategoriseret vil jeg forsøge at finde ud af hvad de anvendes til. Granit eks. bliver jo brugt meget til haver og indkørsler.
Vigtigheden i dette er at kunne vise børn at naturen kan anvendes på alle mulige måder og netop derfor er det vigtigt at passe godt på den.
At arbejde med sten på stranden og finde ud af hvor de stammer fra og deres anvendelsesmuligheder ville være et godt projekt at lave i en børnehave evt. sfo og ud over at de har en funktion i dagens Danmark er de jo også flotte at kigge på.
Dette afsnit er taget fra en brochure fra Skov- og naturstyrelsen ved navn Sten på stranden
gruppeblog
Hovsa her er da vist lidt dødt for tiden....
Har helt glemt at henvise til denne blog hvor alle interesseret kan følge det gruppearbejde vi har omkring sommerfugle.
Har helt glemt at henvise til denne blog hvor alle interesseret kan følge det gruppearbejde vi har omkring sommerfugle.
Abonner på:
Opslag (Atom)
