Til klima/historie opgaven har jeg valgt at lave hyldebærsaft, inspireret af min influenza. Jeg har valgt at lave den som et læreplan forløb, med didaktiske overvejelser i forhold til mine dagplejebørn.
I legestuens have står der et hyldebærtræ med masser af modne hyldebær. Vi plukker disse bær og putter dem i kurven. I haven står der også et æbletræ og derfra finder vi også 4 æbler, der også skal bruges til fremstilling af hyldebærsaft.
Opskriften har jeg fundet
herEfter vi har skyllet bærrene og skrællet øblerne og skåret dem i både koger vi det.
Det var rigtigt dejligt efterfølgene at kunne smage på det vi selv har lavet og børnene viste med stolthed saften frem for forældrene. Vi har undervejs talt om hvad man ellers kan bruge hyldebær/hyldeblomsten til og næste år vil jeg klave et længere forløb med dem for at illustrere de forandringer der foregår i de forskellige årstider og at den samme ting kan have flere funktioner. Hyldebærtræet blev i gamle dage brugt til at skabe læ for de nye buske og skud.
Hyldebær saft er fuld af c vitaminer som vi især har brug for i den kolde tid vi går i møde.
"Hyldetræetlatinske navn: Sambucus nigra
Hyldebærtræet er et af vore dejligste træer, fuld af poesi og blid ynde, når det blomstre omkring midsommer med sin duftende blomster klaser, og er atter smukt når det om efteråret bugner med sine tunge blåsorte hyldebærklaser
Sort hyl er et busklignende træ med moskusduftende ved og blade. Hyldeblomster og modne hyldebær har længe været anvendt til saft, syltetøj, vin og bagværk, chutney og ketchup.
Sort hyld er blevet kaldt landbefolkningens medicinkasse pga. dens mange helsebringende anvendelses muligheder, og den indtager en stor plads i den europæiske folklore. Gennem umindelige tider er hyldesaft blevet anvendt som middel mod forkølelse, hoste og infektioner i øvre luftveje. Mange folkeminder knytter sig til sort hyld, som er almindelig i England og det nordlige Europa. I gamle dage mente man f.eks. at hyld kunne afværge ondskab, og siden tidernes morgen har hylden været genstand for almindelig hengivelse pga. dens helsebringende kraft. De modne sort bær besidder værdifulde medicinske egenskaber og bruges til at bedre eller kurere mange lidelser, f. eks. har den indkogte saft længe været et uundværligt hjertestyrkende middel , et middel mod forkølelse og hoste og et effektivt middel mod influenza, samtidig med at den har en meget kraftig immunstimulerende egenskaber. Varm hyldebærsaft eller et glas hyldebær vin lige før sengetid er en gammeldags kur mod forkølelse. Hyldebær vin drikkes mod iskias og nervesmerter. Alle dele af hyldebærtræet er anset for at være en meget værdifuld del af husapoteket, og hyldebærekstrakt betragtes også i dag som et universelt helsemiddel. Alt dette og så inden for rækkevidde for de fleste mennesker, og ved at bruge træets bær belaster man ikke klimaet, som man ville gøre under fremstilling af eks. piller mod smerter."